Lægeforeningens kurser er sponsorfri
Vi bestemmer selv på alle vores kurser og er helt uafhængige af medicinalindustrien og andre sponsorer. Undervisere og kursusledere på Lægeforeningens kurser skal selv meddele Lægeforeningen, hvis der er interessekonflikter, hvorefter Lægeforeningen vil oplyse det til kursisterne. Kursister hos Lægeforeningen skal vide om deres underviserer også har andre interesser.
Lægeforeningen udbyder kurser for alle medlemmer af Lægeforeningen
– og mange andre
Lægeforeningen har hvert år mere end 7.000 kursister fordelt på mere end 200 kurser, konferencer, workshops mv.
Lægeforeningen udbyder kurser i hele landet
Det skal være let at komme på kursus, derfor afholdes der kurser i alle dele af landet. Placeringen af kurserne aftales med den enkelte kursusleder.
Vi har specialviden
Lægeforeningens Kursussekretariat er specialister i medicinsk pædagogik og bruges som konsulenter i en række sammenhænge, fx i forhold til Sundhedsstyrelsen. Hertil kommer at vi har tilknytte en række læger og sygeplejersker som faglige ressourcepersoner og sparringspartnere.
4 ud af 7 Læger foretrækker Lægeforeningens kurser
I den nyeste måling blandt medlemmer af Lægeforeningen udtaler 4 ud af 7 at de har Lægeforeningens kurser som deres foretrukne.
Den faglige kvalitet er i top
Hvis man spørger lægerne, peger de se selv på at Lægeforeningskurser ligger helt i top fagligt. Det er vi stolte af og det er et mål at fastholde denne position.
Vi har erfaring
Med mere ned 50 års erfaring er Lægeforeningen en rutineret medspiller i din faglige efteruddannelse. Vi ved hvad vi taler om – og har internationale tendenser helt tæt på.