Lægeforeningen har i tæt samarbejde med de forhandlingsberettigede foreninger og de videnskabelige selskaber udviklet et system, som den enkelte læge kan bruge til at registrere sine efteruddannelsesaktiviteter i. Registrering af din efteruddannelse tjener et dobbelt formål. Først og fremmest får du selv et bedre overblik over din efteruddannelse tillige med en gennemsnitsprofil af, hvad dine kolleger har beskæftiget sig med til sammenligning og inspiration. Herudover medvirker du til, at Lægeforeningen bringes i stand til at kunne dokumentere, hvorledes standen som helhed vedligeholder uddannelsen.
Registreringen består af et personligt efteruddannelsesregistreringsskema, som kun den enkelte læge har adgang til. Med efteruddannelsesregistrering er der mulighed for at få et samlet overblik over egen efteruddannelse, og sammenligne din egen efteruddannelse med dine kollegers.
Se flere oplysninger