Indhold

§ 1. Formål
§ 2. Omhu og samvittighedsfuldhed
§ 3. Forsvarlig lægevirksomhed
§ 4. Information og samtykke
§ 5. Patientens krav på diskretion/den lægelige tavshedspligt
§ 6. Medicinske registre
§ 7. Samarbejde med lægfolk
§ 8. Handlepligt/hjælpepligt
§ 9. Pligt til publicering af forskningsresultater
§ 10. Lægelig uafhængighed, habilitet mv.
§ 11. Professionel uafhængighed/uvildighed
§ 12. Behandling af nære pårørende
§ 13. Seksuelle relationer mellem læge og patient
§ 14. Arv og gaver til læger
§ 15. Ret/pligt til deltagelse i den sundhedspolitiske debat
§ 16. Forbud mod deltagelse i tortur og nedværdigende behandling
§ 17. Forpligtelser i forbindelse med biomedicinsk forskning
§ 18. Lyd- og billedgengivelser
§ 19. Ansættelsesundersøgelser
§ 20. Deltagelse i kollektive arbejdskonflikter
§ 21. Medvirken ved reklame
§ 22. Lægers deltagelse i lægefaglige aktiviteter finansieret af medicinindustrien og den medicotekniske industri
§ 23. Lægers deltagelse i kliniske forsøg med lægemidler og afprøvning af behandlingsapparatur
§ 24. Ikrafttræden

§ 1. Formål

De etiske regler for læger skal tjene til at styrke god lægegerning og et tillidsfuldt samarbejde mellem læger og patienter. En læge kan ikke påtage sig arbejdsopgaver, som strider mod reglerne.

§ 2. Omhu og samvittighedsfuldhed

En læge er i sin gerning forpligtet til at medvirke til at forebygge sygdomme og fremme sundhed. En læge skal endvidere støtte den syge såvel som den raske i omsorgen for eget helbred.

En læge skal udøve sin gerning omhyggeligt og samvittighedsfuldt og efter evne lindre smerte og hjælpe den syge med at genvinde sit helbred.

En læge skal i udøvelsen af sin gerning under alle forhold respektere sine patienters værdighed og personlige integritet.

§ 3. Forsvarlig lægevirksomhed

En læge må ved undersøgelse og behandling af en patient kun gøre brug af metoder og midler, som forsvarlig lægevirksomhed tilsiger.

§ 4. Information og samtykke

En patient har ret til fuld information om diagnose, prognose og behandlingsmuligheder m.v. samt ret til på grundlag af denne information at afgøre, om han eller hun vil acceptere eller frabede sig en given behandling.

Lægen skal altid indleve sig bedst muligt i patientens samlede psykiske, sociale og somatiske situation og nøje overveje, i hvilken ånd informationen skal gives. Lægen bør således aldrig påtvinge en patient information, som denne åbenlyst ikke ønsker.

§ 5. Patientens krav på diskretion/den lægelige tavshedspligt

Det er en patients ret, at oplysninger om helbredsmæssige og andre personlige forhold, som er afgivet til en læge, ikke uden patientens samtykke videregives til andre, som ikke er fagligt impliceret i undersøgelse og behandling af patienten.

Stk. 2. En læge har pligt til nøje at respektere denne ret og overholde sin tavshedspligt, også efter patientens død, med mindre patienten har givet sit samtykke til videregivelse af oplysningerne.

I tilfælde, hvor lovgivningen forpligter en læge til at udtale sig til en offentlig myndighed om en patients helbredsmæssige eller personlige forhold, skal videregivelsen begrænses til kun at omfatte oplysninger, der er absolut nødvendige for sagsbehandlingen.

Herudover kan en læge kun videregive helbredsmæssige og personlige oplysninger om patienter i tilfælde, hvor det er nødvendigt af hensyn til patientens tarv, for at redde andres liv eller for at tilbagevise åbenbart usande påstande.

§ 6. Medicinske registre

Deltager en læge i oprettelse af registre over patienter eller forsøgspersoner, kan dette kun ske på lægens ansvar. En læge, der afgiver oplysninger til sådanne registre, er ansvarlig for, at afgivelsen ikke indebærer eller må antages at indebære brud på den lægelige tavshedspligt, jf. § 5.

§ 7. Samarbejde med lægfolk

En læge, der træder i samarbejde med lægfolk, som tager syge i kur, påtager sig personligt ansvaret for forsvarlig diagnostik og behandling.

Nærværende bestemmelse gælder også for lægers deltagelse i forskningsprojekter, som tjener til videnskabeligt at vurdere diagnose- og behandlingsmetoder, der anvendes af lægfolk.

§ 8. Handlepligt/hjælpepligt

Tilkaldes en læge til en syg, og må det efter det oplyste antages, at hurtig lægehjælp er påtrængende nødvendig, skal lægen yde hjælp snarest muligt.

I tilfælde, hvor det er sikkert, at hjælp vil blive ydet af en anden læge, og i tilfælde, hvor det viser sig, at der ikke foreligger behov for akut lægehjælp, fritages lægen dog for hjælpepligten.

§ 9. Pligt til publicering af forskningsresultater

En læge bør fremlægge ethvert forskningsresultat eller konklusion, som er af væsentlig betydning for diagnostik, behandling og forebyggelse. Fremlæggelsen bør almindeligvis ske i passende form for et lægefagligt forum, inden det meddeles til offentligheden.

§ 10. Lægelig uafhængighed, habilitet mv.

En læge bør i sin lægelige virksomhed sikre sig uafhængighed af uvedkommende interesser og bindinger, der vil kunne påvirke lægens bedømmelser og handlinger. Lægen bør herunder sikre, at uafhængigheden er synlig og fremstår som troværdig. Endvidere bør lægen drage omsorg for, at der er størst mulig åbenhed om de bedømmelser og handlinger, lægen foretager

Stk. 2. En læge, der som medlem af råd, udvalg, nævn o.lign. skal afgive uvildige saglige skøn, vurderinger og bedømmelser, skal arbejde for at sikre uvildigheden og sagligheden, således at lægens virksomhed er og fremstår som troværdig.

§ 11. Professionel uafhængighed/uvildighed

Hvis en læge udtaler sig som repræsentant for en forening, en offentlig eller en privat virksomhed eller institution, skal det fremgå, i hvilken egenskab lægen udtaler sig.

§ 12. Behandling af nære pårørende

En læge bør være opmærksom på, at et nært personligt tilknytningsforhold til en patient vil kunne påvirke lægens dømmekraft og faglige autonomi. En læge bør derfor i almindelighed afstå fra at være behandlingsansvarlig læge for nære pårørende, ikke mindst når der er tale om længerevarende alvorligere lidelser.

§ 13. Seksuelle relationer mellem læge og patient

§ 14. Arv og gaver til læger

§ 15. Ret/pligt til deltagelse i den sundhedspolitiske debat

En læge, der bliver opmærksom på forhold, som lægen opfatter som sundhedsfagligt uforsvarlige, bør tilkendegive sin mening herom ved deltagelse i den offentlige debat.

§ 16. Forbud mod deltagelse i tortur og nedværdigende behandling

En læge må hverken aktivt eller passivt medvirke i procedurer eller aktiviteter, der indebærer inhuman, nedværdigende eller grusom behandling af mennesker.

§ 17. Forpligtelser i forbindelse med biomedicinsk forskning

Ved forskningsprojekter, hvori der indgår patienter og/eller forsøgspersoner, skal hensynet til disses vel veje tungest.

Stk. 2. Informeret samtykke må ikke fremskaffes ved nogen form for pression, og den, der anmodes om samtykke, skal altid gives tid til at overveje sin stilling samt informeres om, at samtykket til enhver tid kan trækkes tilbage.

Stk. 3. Forskningsprojekter, der omfattes af Helsinki-deklaration II, skal altid anmeldes til den regionale videnskabsetiske komité.

Stk. 4. Forskningsprojekter eller anden form for systematisk dataindsamling i forskningsøjemed, der medfører henvendelse til nuværende eller tidligere patienter eller disses pårørende, skal ligeledes anmeldes til den regionale videnskabsetiske komité.

Stk. 5. Ligeledes skal enhver anmodning om adgang til oplysninger fra lægelige registre eller journalarkiver i forskningsøjemed være ledsaget af udtrykkelig meddelelse om, at forskningsprojektet er anmeldt til den regionale videnskabsetiske komité.

§ 18. Lyd- og billedgengivelser

Lyd- og billedgengivelser af identificerbare patienter og personalegrupper må kun finde sted til undervisnings- og forskningsformål og i oplysningsvirksomhed med de pågældendes tilladelse. Lægen er ansvarlig for at anvendelse sker i overensstemmelse med god lægeskik.

Patienter og ansatte bør have tid til at overveje deres deltagelse, inden tilladelsen gives.

§ 19. Ansættelsesundersøgelser

En læge må ikke udarbejde helbredserklæringer til brug for arbejdsgiveres vurdering af stillingsansøgere, medmindre dette er påbudt ved lovgivning, eller afgørende hensyn til patienten eller andre taler derfor.

Stk. 2. Efter en stillingsbesættelse kan en læge med patientens samtykke udarbejde anbefalinger til brug for arbejdsgiveres vurdering af hensigtsmæssig placering af patienten på arbejdspladsen.

§ 20. Deltagelse i kollektive arbejdskonflikter

En læge, der deltager i en kollektiv arbejdskonflikt, er fortsat bundet af sine etiske forpligtelser.

§ 21. Medvirken ved reklame

En læge må ikke reklamere for lægemidler eller varer af anden art, herunder forbrugsartikler, der angives at have helbredende eller forebyggende virkning på sygdomme eller sygdomssymptomer. Omtale af lægemidler m.m. i medicinsk-faglig sammenhæng i artikler, foredrag eller lignende uden vindingsøjemed betragtes ikke som reklame.

En læge må under ingen form medvirke ved annoncering eller markedsføring af sundhedsfarlige produkter.

En læge skal være opmærksom på, at udtalelser, foredrag eller artikler af sundhedsoplysende, forskningsmæssig eller lignende art ikke har en sådan udformning, at de kan opfattes som reklame.

§ 22. Lægers deltagelse i lægefaglige aktiviteter finansieret af medicinindustrien og den medicotekniske industri

En læge, der deltager i møder, arrangementer etc., som udover at have uddannelsesmæssigt eller videnskabeligt sigte har til formål at formidle information om medicinpræparater eller undersøgelses- og behandlingsapparatur i kommercielt øjemed, må ikke herfor modtage økonomiske bidrag eller andre modydelser, som står i misforhold til den indsats eller de afsavn, der er forbundet med deltagelsen.

§ 23. Lægers deltagelse i kliniske forsøg med lægemidler og afprøvning af behandlingsapparatur

En læge, der samarbejder med industrien om kliniske forsøg med lægemidler og afprøvning af behandlingsapparatur, skal sikre sig, at samarbejdet gennemføres på en sådan måde, at lægen i faglig henseende er uafhængig af samarbejdspartneren.

§ 24. Ikrafttræden

Nærværende regler træder i kraft med virkning fra offentliggørelsen i Ugeskrift for Læger af Repræsentantskabets vedtagelse.