Unges alkoholforbrug

STATUSARTIKEL


Eva Pernille Due, Kit Broholm, Bjørn E. Holstein & Lars Iversen

Unge menneskers eksperimenteren med alkohol er en del af en normal pubertets- og ungdomsudvikling, hvor egne grænser og omgivelsernes sociale normer skal afprøves og udfordres på vejen mod voksenlivet.

Selv om alkoholforbruget i pubertetsperioden tidligere har været anset for at være en relativt svag prædiktor for fremtidige drikkevaner, viser nyere studier, at den relative drikkeposition er anderledes stabil over tid (1). Alkoholforbruget målt i antal genstande topper omkring 20-25-års-alderen, og i årene derefter sker der et relativt større fald i forbruget blandt storforbrugerne end blandt unge med et mere moderat forbrug. Men de unge, som har det største forbrug, vil trods dette have en øget sandsynlighed for senere at tilhøre den gruppe af voksne, som har det største forbrug.

Vi ved, at risikoadfærd »klumper sig sammen«. Alkoholforbrug, rygning, hashrygning, sexuel risikoadfærd og anvendelse af hårde stoffer viser sammenhænge, som bl.a. udpeger kombinationen af alkohol og rygning som en væsentlig risikofaktor for udviklingen af et misbrug af andre stoffer, fx hash. Schmidt (2) har i 1990 vist, at alkoholforbrug og hashforbrug er relateret hos danske 9. klasses-elever. Sabroe (3) har i 1995 bekræftet dette fund. Gruppen med hashforbrug og højt alkoholforbrug er dog meget lille.

Der er i Danmark ca. 1 million unge mellem 10 og 24 år. I denne aldersgruppe er morbiditeten og mortaliteten lav. Trafikulykker, andre ulykker og selvmord er tilsammen ansvarlige for ca. 60% af dødsfaldene i aldersgruppen. Hos unge over 15 år og særligt hos unge mænd over 15 år er trafikulykkerne den altdominerende dødsårsag. Alkohol regnes for en væsentlig risikofaktor, når det gælder samtlige af disse dødsårsager. Også når det gælder skader blandt unge, er alkohol ofte en medvirkende og forstærkende faktor. I en dansk undersøgelse af 9. klasses-elever (3) angav 15%, at de én eller flere gange havde kørt motorcykel eller bil, mens de var påvirket af alkohol.

Endelig er unges alkoholforbrug stærkt associeret med trivsel. De unge, som drikker, har en stærkere kammeratkontakt og mindre ensomhedsfølelse end unge, som ikke drikker. Til gengæld er der en større andel af dem, som trives dårligt på andre områder. Unge, som drikker, har et dårligere selvvurderet helbred, er trætte om morgenen, trives dårligere i skolen og er mindre tilfredse med deres liv (4).

Udviklingen i de unges drikkemønster

Gennem 1970'erne var de unges alkoholforbrug stigende. Nielsen (5) opsummerede i 1982 ændringerne: De unges debutalder havde været faldende, og prævalensen af alkoholforbrug stigende. Hun angav, at den tidligere forskel mellem drenge og pigers forbrug var blevet mindre, og at forbruget i det hele taget var blevet mere hverdagspræget.

Tabel 1 viser udviklingen fra 1985 til 1998. Skolebørnsundersøgelserne (Health Behaviour in School-Aged Children [HBSC]) (4) og undersøgelsen Danskernes Sundhedsadfærd (Danish Longitudinal Health Behaviour Study [DLHBS]) (6) har identiske spørgsmål og er derfor direkte sammenlignelige. Det er ikke tilfældet med de to andre undersøgelser, og sammenligning af tallene må derfor foretages med et vist forbehold.

Tabel 1. Landsdækkende danske undersøgelser af unges alkoholforbrug 1985-1998.
Undersøg-
elsesår og forfattere
 Aldersgruppe  Population Har
    prøvet at   
drikke alkohol
Drikker ugentligt/ drak tre gange el. flere sidste måned Har
været
fuld
nogen-
sinde
Har
været
fuld mindst
to
gange
1984/85 Ito & Holstein (HBSC**) 11-, 13- og 15-årige n=679 (n=195) 5. kl. 80%
7. kl. 87%
9. kl. 95%
  2%
7%
18%
­
­
­
­
­
­
1988 Ito, Holstein & Due, (HBSC**) 11-, 13- og 15-årige n=1.671 (n=566) 11 år 63%
13 år 80%
15 år 94%
4% 7%28% 18%
32%
67%
  6%
17%
51%
1990 Schmidt 15-årige n=1.183 94% 50% 79% ­
1990
Due & Holstein
(DLHBS*)
repræsen-tativt udsnit af 15-årige n=847 94% 32% 61% ­
1991 Holstein & Due
(HBSC**)
11-, 13- og
15-årige
n=1.860
(n=629)
11 år 70%
13 år 88%
15 år 97%
  4%
12%
35%
19%
44%
78%
  6%
28%
66%
1994 Holstein & Due
(HBSC**)
11-, 13- og
15-årige
n=4.046
(n=1.329)
11 år 64%
13 år 86%
15 år 95%
  3%
11%
37%
18%
40%
78%
  6%
24%
66%
1995 Sabroe & Fonager 9. klasse n=2.545 97% 46% 85% ­
1998 Due & Holstein
(HBSC**)
11-, 13- og
15-årige
n=5.205
(n=1.578)
11 år 66%
13 år 85%
15 år 95%
  3%
10%
42%
15%
40%
77%
  5%
23%
66%
*) DLHBS: Danish Longitudinal Health Behaviour Study. Sikkerhedsintervallet for et 50% estimat: maks. ± 4%.
**) HBSC: Health Behaviour in School-Aged Children ­ a WHO collaborative study. I HBSC-undersøgelserne er sikkerhedsintervallet for et 50% estimat følgende: 1984: ± 8%, 1988: ± 6%, 1991: ± 6%, 1994: ± 4%, 1998: ± 3%.
Tal fremhævet med kursiv vedrører grupper med ca. 15 år som gennemsnitsalder.


Sabroe & Fonager 1995 (3), spørger om alkoholforbrug sidste måned, og de, som svarer 3-5 gange sidste måned og derover, klassificeres her som ugentlige drikkere. Denne forskel i måling kan være årsagen til den større andel af unge, som drikker ugentligt i denne undersøgelse. Desuden inddrager både Schmidt og Sabroe (2, 3) efterskoleelever i deres undersøgelser, hvilket ikke er tilfældet for HBSC-undersøgelserne. Det kan ikke udelukkes, at unge på efterskoler har et hyppigere alkoholforbrug end folkeskoleelever.

Debutalderen kan angives som første gang, den unge smager alkohol, eller som første gang, den unge er fuld. Sabroe har i sine undersøgelser vist, at ca. 80% af børnene i børnehaveklassen har smagt øl. Det kan derfor ikke undre, at stort set alle 15-årige har smagt alkohol, og at to tredjedele i de her viste undersøgelser allerede har prøvet at drikke alkohol som 11-årige. Schmidt og Sabroe (2, 3) har spurgt de unge, hvornår de første gang har været fulde, og halvdelen af de unge angiver at have været fulde første gang i 13-14-års-alderen. Resultaterne fra HBSC-undersøgelserne viser, at debutalderen i realiteten er lavere. En mulig forklaring på disse forskelle i resultaterne er en sandsynlig recall-bias på de retrospektive data i Schmidts og Sabroes undersøgelser. HBSC-undersøgelserne viser, at hvert femte barn i 5. klasse har prøvet at være fuld, to ud af fem har prøvet det i 7. klasse, og fire ud af fem har prøvet at være fulde i 9. klasse.

Den væsentligste udvikling over de sidste 14 år er, at andelen af unge med et ugentligt alkoholforbrug har været stadig stigende, og at andelen af 15-årige uden erfaringer med fuldskab har været faldende.

Der har desuden været en væsentlig ændring i, hvilke typer af alkohol de unge indtager. I 1988 var øl den foretrukne type alkohol, mens vin og særligt spiritus blev drukket meget sjældnere. Kun 29% af de 15-årige angav at drikke spiritus månedligt i 1988 mod 49% månedlige øldrikkere. Af Sabroes undersøgelse (3) fremgår, at de unge i 1995 drak spiritus næsten lige så ofte, som de drak øl. Selv om målingerne i disse undersøgelser er væsentligt forskellige, indikerede forskellene en voldsom øgning i hyppigheden af spiritusindtagelse blandt 15-årige. Dette bekræftes i den nyeste HBSC-undersøgelse fra foråret 1998, hvor hele 53% af de unge opgiver, at de drikker spiritus månedligt, mens 66% angiver, at de drikker øl månedligt.

Prædiktorer for alkoholforbrug blandt unge

En del undersøgelser lægger stor vægt på dispositionelle faktorer, fx forældres alkoholforbrug eller personlighedstræk hos den unge. Andre undersøgelser lægger større vægt på sociale, kulturelle og kontekstuelle forhold, fx miljøer hvor der drikkes meget. Der er kun få studier, der sammenligner effekten af de to typer af faktorer, og der er ikke publiceret metaanalyser, som gør det muligt at kvantificere betydningen af de forskellige prædiktorer. I denne artikel koncentrerer vi os om prædiktorer, som er dokumenteret gentagne gange, i flere forskellige undersøgelser fra forskellige lande eller kulturelle miljøer.

Demografiske forhold: De mest konsistente træk er, at drenge og unge mænd drikker mere og hyppigere og med flere problematiske konsekvenser end piger og unge kvinder, at forbruget tiltager med stigende alder op til 20-25-års alderen, og at der er betragtelige forskelle fra det ene land til det andet. I de undersøgelser, der giver mulighed for internationale sammenligninger, ligger Danmark konsekvent meget højt og ofte som det land med størst og hyppigst forbrug af alkohol blandt unge. Denne førsteplads gælder især oplevet fuldskab. Flere Nord- og Centraleuropæiske lande, fx Benelux, Tyskland og UK ligger højt, mens Norge og Sverige samt landene omkring Middelhavet ligger lavt. I den internationale litteratur ses socialgruppe ikke at spille nogen rolle for de unges alkoholforbrug, men de danske tal peger på et generelt højere forbrug blandt børn af forældre i de højeste socialgrupper.

Forældres betydning: Forældre har på tre punkter en afgørende indflydelse på deres børns alkoholvaner. Dels nedarves tendensen til alkoholmisbrug ofte fra forældre til børn. Dette ses i resultater fra tvillingeundersøgelser, som viser, at adoptivbørn født af alkoholiserede forældre har forhøjet risiko for alkoholisme. Samtidig er familien ofte det miljø, hvor alkoholforbrug læres, og forældrenes funktion som rollemodeller er af stor betydning.

Forældrenes eget alkoholforbrug har en væsentlig indflydelse på, hvordan de unges alkoholvaner udvikles: Jo mere forældrene drikker, jo mere drikker de unge (7). Ligeledes er forældrenes normer for deres eget og de unges alkoholforbrug en uhyre væsentlig prædiktor. Danske resultater viser, at børn helt ned til seksårsalderen har positive motiver knyttet til alkoholforbrug (8). Barnes & Welte fandt i deres store randomiserede studie af 27.335 unge fra 7.-12. klasse, at unge, hvis forældre billigede, at de drak alkohol, drak ti gange så meget som unge af forældre, der var stærke modstandere af de unges alkoholforbrug. Endelig er kvaliteten af forældre-barn-forholdet en afgørende faktor i sig selv, idet tilknytning til forældre, oplevet støtte fra forældre, gensidig tillid, omsorg og fortrolighed har vist sig at have selvstændig betydning, som forudsætning for et lavt alkoholforbrug (4, 7).

Forældrenes indflydelse ser generelt ud til at være størst i den tidlige fase, hvor introduktionen til alkohol finder sted. Forældrenes indflydelse findes i flere studier at være formidlet gennem alderen for alkoholdebut og det tidlige forbrugs størrelse. Faktorer, der ses at have betydning for den unges senere alkoholforbrugsniveau.

Kammeraters betydning: Det er socialt aktive unge, som drikker mest, og i tværsnitsstudier såvel som longitudinelle undersøgelser er alkoholforbruget i kammeratgruppen af stor betydning for den enkelte unges forbrug. De unge drikker mere alkohol hvis de oplever, at deres bedste ven drikker alkohol, hvis de oplever, at mange af deres kammerater drikker alkohol, og hvis de har mange kontakter til deres kammerater. Kandel & Andrews (9) har i longitudinelle studier søgt at afdække de mekanismer, hvorigennem kammerater påvirker hinandens alkoholforbrug. De finder, at der er tale om to afgørende påvirkningsveje: Socialisation og selektion. De unge påvirker gennem deres samvær hinanden og udvikler derved fælles normer til bl.a. alkohol. Men der er også tale om, at de unge vælger venner med normer, der svarer til deres egne.

Det er således ikke alene vennerne, der påvirker, men i lige så høj grad den enkelte unges egne normer, som er afgørende for, om den unge havner i kammeratskabsgrupper med stort alkoholforbrug. Forældrene har derved også en indirekte indflydelse via deres stærke påvirkning i dannelsen af de unges normer på dette område.

Kombinationen af megen kammeratkontakt og dårlig kontakt med forældrene hænger sammen med højt alkoholforbrug (4).

Tilgængelighed: De unges alkoholvaner afspejler i høj grad de voksnes alkoholvaner og dermed den samfundsmæssige alkoholkultur. Tilgængeligheden af alkohol er en vigtig indikator for den samfundsmæssige alkoholkultur. I et longitudinelt studie fra Australien, hvor grænsen for at købe alkohol er 18 år, har man set på betydningen af den unges oplevelse af tilgængeligheden af alkohol. Forældres og venners accept af den unges alkoholforbrug viste sig i denne undersøgelse at bidrage til den unges billede af tilgængeligheden ­ jo mere accept, jo større følelse af tilgængelighed. Undersøgelsen viste videre at let tilgængelighed til alkohol ved 15-års-alderen har stærk sammenhæng med forbrugsniveauet på dette tidspunkt, og med forbruget og niveauet af alkoholrelaterede problemer ved 18-års-alderen.

I et norsk tværsnitsstudie af 8.344 14-17-årige viste det sig at have stor betydning for de unges forbrug, om de unge fik tilbudt alkohol derhjemme. Det gennemsnitlige alkoholforbrug blandt drenge, der ikke fik tilbudt alkohol hjemme, var en femtedel af alkoholforbruget blandt drenge, der i mange situationer hjemme oplevede at få tilbudt alkohol.

Skolen: Den unges trivsel i skolen viser stærk sammenhæng med alkoholforbruget. Både tværsnitsstudier og longitudinelle undersøgelser viser, at en følelse af manglende tilknytning til skolen, lille vægt på skolepræstationer hos den unge, lave karakterer, mobning af andre, manglende skoletrivsel og adfærdsvanskeligheder i skolen hænger sammen med et højt forbrug af alkohol (4, 8). Både skoletrivsel og alkoholforbrug kan være resultater af fælles bagvedliggende faktorer, men resultaterne peger på skolen som en vigtig arena til at få øje på unge med eventuelle alkoholproblemer.

Personfaktorer: En række personfaktorer er tydeligt associeret med stort alkoholforbrug blandt unge, fx impulsivitet, aggressivitet, nervøsitet og almene tilpasningsproblemer. Det fremgår ikke entydigt af den hidtidige forskning på området, hvilke af disse faktorer der skal tilskrives størst betydning. Hypotesen om »sensation seeking«, dvs. at unge drikker meget for at få spændende oplevelser, finder ikke entydig støtte.

Flere undersøgelser har vist, at det er antallet af risikofaktorer, der er helt afgørende for et højt alkoholforbrug blandt unge (10).

Forebyggelsesperspektiver

Udviklingen i de unges alkoholforbrug går den forkerte vej: Flere unge drikker hyppigere og stærkere alkohol. Det er nødvendigt med en forebyggende indsats, og Sundhedsstyrelsen har taget første skridt til en relevant forebyggelse med deres kampagne om forældrenes rolle og ansvar. Forældrene skal ikke introducere alkohol til de unge, men de skal fremvise ansvarlige holdninger og støtte og vejlede, når de unge selv føler trang til at prøve det af. Forældre til en kammeratgruppe bør sammen arbejde for at udskyde de unges alkoholdebut, fx ved at sikre fælles normer og undgå udskænkning i hjemmene.

Det er ikke kun forældrene, som er rollemodeller og normskabende for de unge. Dette gælder også de voksne, som de unge møder i deres skoler, sports- og fritidsklubber, centre og andre fritidsaktiviteter. Forebyggelsen bør rette sig mod strammere normer for unges alkoholforbrug og mod de voksnes eget alkoholforbrug, såfremt det på nogen måde eksponeres for de unge.

Endelig bør den udmærkede 15-års-grænse for køb af alkohol følges op med restriktioner på reklameringen af alkoholprodukter. En meget stor del af markedsføringen af øl og spiritus er direkte rettet mod de unge, og det har været meget anvendt at kæde musikbegivenheder og sportsbegivenheden sammen med bryggerinavne og spiritusprodukter. Et forøget prisniveau og en håndhævelse af udskænknings- og bevillingsreglerne er andre væsentlige steder at sætte ind. For at vende udviklingen er det nødvendigt at sikre konsistens mellem kravene til og normerne i samfundet, hos forældrene og blandt de unge.


Reprints: Eva Pernille Due, Afdeling for Social Medicin og Psykosocial Sundhed, Københavns Universitet, DK-2200 København N.

 

Litteratur

1. Pape H, Hammer T. How does young people's alcohol consumption change during the transition to early adulthood? A longitudinal study of changes at aggregate and individual level. Addiction 1996; 91: 1345-57.
2. Schmidt D. Unge og rusmidler. En spørgeskemaundersøgelse af 9.-klasses-elevers brug af rusmidler. Forebyggelse og Hygiejne, 17. København: Sundhedsstyrelsen, 1991.
3. Sabroe S, Fonager K. Unge og rusmidler. Århus: FADL's Forlag, 1996.
4. Due P, Holstein BE. Alkoholforbrug og sociale faktorer blandt 11-15 årige. Nord Psykol 1991; 43: 313-25.
5. Nielsen K, Danskernes alkoholvaner. Undersøgelser og statistik om alkoholforbrug. København: Alkohol- og Narkotikarådet, 1982.
6. Due P, Holstein BE, Lund R, Modvig J, Avlund K. Social relations: network, support and relational strain. Soc Sci Med 1999; 48: 661-73.
7. Hawkins JD, Graham JW, Maguin E, Abbott R, Hill KG, Catalano RF. Exploring the effects of age of use initiation and psychosocial risk
factors on subsequent alcohol misuse. J Stud Alcohol, 1997; 58: 280-90.
8. Sabroe KE, Christensen HB. Børn, voksne og alkohol. Århus: Aarhus Universitetsforlag, 1995.
9. Kandel DB, Andrews K. Processes of adolescent socialization by parents and peers. Int J Addict 1987; 22: 319-42.
10. Newcomb MD, Maddahian E, Bentler PM. Risk factors for drug use among adolescents: concurrent and longitudinal analyses. Am J Public Health 1986; 76: 525-31.


Ovenstående statusartikel hviler på en større litteraturgennemgang end litteraturlistens ti numre. Oplysninger om denne baggrundslitteratur kan fås fra forfatterne.


Antaget den 17. maj 1999.
Københavns Universitet, Afdeling for Social Medicin og Psykosocial Sundhed, og
Sundhedsstyrelsen, København.

  14. juni 1999 nr. 24

Forebyggelse af helbredsproblemer og funktionsbe-grænsninger blandt ældre mennesker.   3638
Unges alkoholforbrug.   3641
Forebyggelse af apopleksi.   3644
Alkohol, kirurgi og forebyggelse.   3647